I de fire fortællinger eller faktællinger om henholdsvis H. C. Andersen, Sophus Claussen, Jens August Schade og Johan Krohn trækker Christian Kronman også på sin baggrund som journalist og forvalter det store, faktuelle stof efter alle både dokumentarismens og fortællekunstens regler. Samtidig fornægter gadedigteren sig ikke: De udvalgte citater gives med en nerve som var, om end ikke den portrætterede digter selv, så i hvert fald hans ånd tilstede.



H. C. Andersen – Lykkens ulykkelige barn.

Hvad var det, der drev den 14-årige Hans Christian til København? Og hvad var det, der satte ham i stand til at realisere sit vildt ambitiøse forehavende? Hvor fik han modet fra? Og hvordan påvirkede det ham, da succesen endelig begyndte at indfinde sig?

Christian Kronman kommer i sin fortælling om vores store fortæller ind på det særlige Andersenske held, hvor tingene ofte i første omgang manifesterer sig som uheld, men siden viser sig alligevel at være til digterens fordel. Måske var det denne egenskab, der fik en af hans engelske kolleger til at kalde ham ”The Child of Fortune”.

Og vist var Andersen Lykkens Barn, men en satsning som hans har også sin pris. Ungdommens ydmygelser og Parnassets forhånelser satte uundgåeligt deres spor i hans psyke. Og selvom han til fulde opfyldte både egne og andres forventninger og inderligt glædede sig over medgangen, pintes han ofte af såvel reelle som indbildte problemer og – med alderen – af en stigende ensomhedsfølelse.

Men historien om H. C. Andersen kan aldrig kun blive personalhistorie. Det er også historien om en ny samfundsform, hvis selvbevidste borgerskab efter opbruddet fra enevælde og absolutisme fejrer sine nye muligheder, bl.a. ved at give plads for og støtte til en social grænsesprænger som dette mærkeligt renhjertede gudebarn fra Odenses underklasse.

I løbet af de 70 år, digteren befandt sig på denne klode, indtraf radikale forandringer ude i verden og hjemme. Andersen oplevede at køre med det første tog – og jublede! Han oplevede overgangen fra enevælde til demokrati. Han oplevede sejrrusen 1848-50, hvor han skrev ”I Danmark er jeg født”, og tabet af Sønderjylland i 64, som han kaldte den værste dag i sit liv – og Andersen havde ellers prøvet lidt af hvert!

Christian Kronman går med sin fortælling om den modsætningsfyldte digter tæt på mennesket H. C. Andersen og den meget specielle epoke, han gennemlevede – perioden som vi helt uden ironi har døbt Guldalderen – endskønt netop tiden fra 1805-1875 rummer et af Danmarkshistoriens mest katastrofale kapitler.

For øvrigt bærer H. C. Andersens grav på en hemmelighed, som hverken røbes af gravsten eller gravskrift. Her skal det blot afsløres, at den ene af de to personer digteren ligger begravet sammen med på Assistens Kirkegård på Nørrebro i København, var hans livs store kærlighed. Hvem det er, og i det hele taget den brydefulde og dybt komplicerede kærlighedshistorie, fortæller Christian Kronman også i sin fortælling om vores store fortæller.


"Fyrtøjet" fortalt for og med børn

foto: Jens Ryhl

I mange år har Christian Kronman haft H. C. Andersens eventyr om den magiske ildtænder på sit repertoire. Nærværende, nye version adskiller sig fra den foregående derved, at fortælleren i videst muligt omfang inddrager de tilstedeværende børn i historien og instruerer dem undervejs i deres forskellige roller. Formen, som blev gennemprøvet i vinterferien i Hundige Storcenter, åbner for et væld af morsomme improvisationer. - Velegnet til børnehaver, 0.-klasser og børnefødselsdage. Varighed ca. 45 minutter.

Bestil forestillingen hos:

Christian Kronman
Griffenfeldsgade 37A,5.th.
2200 København N

tlf: 35 39 51 90
mobil 24 84 14 69
emai: gadedigteren



Pigen på Skanderborg Station.
Ungdomsportræt af vores første store modernist, Sophus Claussen.

Sophus Claussen blev aldrig den bredt elskede, folkekære digter. Dertil var især han modernistiske versekunst alt for raffineret. Til gengæld elskes han den dag i dag desto mere lidenskabeligt af den lille skare. Claussen blev faktisk digternes digter, og de plejer jo at vide, hvad der er godt!

Men ét af Sophus Claussens digte opnåede dog alligevel almindelig folkelig yndest. Det er digtet Rejseminder om pigen, han flygtigt ser gennem kupéruden, da toget standser og holder et kort øjeblik på Skanderborg Station. Inspirationen fra dette syn i forbifarten lå i mere end et år og ulmede i digterens sind, indtil det pludselig midt i en valgartikel, som digteren var sat til at skrive på Horsens Folkeblad, blomstrede ud i det ene vers efter det andet, formfuldendte næsten alle sammen, fjorten i alt blev det til.
Hvad der blev af valgartiklen melder historien ikke noget om.

Med udgangspunkt i netop dette rejsedigt kører vi bogstavelig talt med damptog ind i forfatterskabet. I denne faktælling trækker Christian Kronman bl.a. på sin egen biografi om Sophus Claussen,
På Skanderborg Station, Suenson 1983.


Lyse digte også i mørke tider

Christian Kronman fortæller om og reciterer fra Jens August Schade, der allerede i 1930 "brandede" sig selv som den lyse digter og hele livet levede op til det – gennem både mørkelægnings-, opgangs- og velfærdstider.
Det erotiske spiller naturligvis en stor rolle i Schades univers, men det er langt fra hele personen. Netop i forbindelse med ham kan man roligt tage ordet univers helt bogstaveligt. Han er universel, men han opsætter ingen kvalitative skel mellem himmel og jord, der er lige dejligt begge steder. Og hvis det sker, at han på kærlighedens svanevinger svinger sig op mellem stjernerne (og det sker !), lander han til syvende og sidst i en jordisk høstak med samme henrykkelse.
En delvis upåagtet side af den dejlige digter er faktisk alle hans digte til Danmarks pris, han er på sin egen schadeske vis også en af vore store fædrelandsdigtere. Og om det nu skyldes nøje planlægning eller er en af disse magiske tilfældigheder, som f.eks. romanen "Mennesker mødes..." er sprængt fyldt med, så kunne H. C. Andersen ikke have fået sig nogen mere passende (næsten)nabo derude på Assistens Kirkegård end netop Jens August Schade.



Peters Jul - et lyslevende tidsbillede

Det vi i dag regner for selve julens drejebog blev til under et samspil af tre væsentlige samfundsfaktorer: Ny børnepædagogik, ny trykketeknik og Biedermeier-borgerens vendensforskrækkelse i Guldalderens København. Christian Kronman fortæller om baggrunden for den mageløse bogs tilblivelse i en tid, hvor både julemanden og juletræet var nye fænomener, og runder af med at recitere en lang række af de gamle, folkekære digte, fra Johan Krohns på alle måder epokegørende versefortælling. Varighed: En god times tid uden pause.



Kurser
Dramatikeren
Forfatteren


tlf: 35 39 51 90
email